MÅDER AT VÆRE STILLE PÅ

hen ad vejen 

er det hele blevet lidt mærkeligt

 

 

her er ingen vind tilbage

          ingen bølger

 

 

 

              kun hæse stemmer

fortæl mig ikke

             hvad du drømmer om

SOVEVÆRELSE - NAT

fortæl mig ikke hvad du drømmer om

fortæl mig ikke at din søvn

bliver skyllet ind med tidevandet

fortæl mig at du er 

vågen

de høje søjlepopler

kaster skygger 

over buske og picnictæpper 

de skarpe kontraster

stækker vores vinger

jeg er højtuddannet ved du nok

søvnen burde komme let